klub = "530*Tange Roklub"

info = new Array(
"Adresse*Tangesøvej - Tange, 8850 Bjerringbro. Ingen telefon. Grundlagt 20/6-1984.

"Beliggenhed*Kommer man - som normalt - medstrøms findes klubben ved lige før Kanalen til Tangeværket at dreje bagbord op mod Tange Å.",

"Anmeldelse hos*Formanden (Se DFfR's adresseliste)",

"Overnatning*Der skal reserveres overnatning i forvejen. Overnatning sker i klubhuset, og der må ikke slås telte op på grunden uden særlig tilladelse.",

"Proviant*I byen (300-400 m).",

"Farvand*se fællesbeskrivelsen ’Gudenå-systemet’ efter Tange Roklub.",

"Seværdigheder*Elmuseet, der ligger i samme område som Tangeværket.",

"Turbeskrivelse*Gudenå-systemet:
Skanderborg – Kloster Mølle (16 km):
Turen starter på Skanderborg Sø (v. byen) og via to mindre søer (mod vest) kommer man til Tåning Å, der er ca. 4 km. lang. Her er der gode muligheder for at se isfugl. Vær opmærksom på lavthængende grene. Roning gennem Tåning Å er tidsmæssigt begrænset til kl. 06 - 22. Der er overbæring ved Fuldbro Mølle (hvor bådene skal over vejen). Her er der et røgeri med mange slags nyrøgede fisk. Kort efter løber åen ud i Mossø (pas på undersøiske pæle ved udløbet). Sejlads er ikke tilladt i en 100 m. zone omkring Emborg Odde i Mossø. Følg sydsiden af søen (så ligger man godt i læ) til Kloster Mølle i vest.
Kloster Mølle – Ry (10 km):
Fra Mossøs udløb følger man åen et par kilometer til det sted, hvor Salten Å støder til åen. 500 m op ad Salten Å ligger Gudenåsmuseets Teltplads. På det lille museum kan man se jagt- og fangstredskaber fra Gudenåkulturen (ca. 6000 f. Kr.).
Salten Å (Salten Langsø inklusiv) opstrøms Gudenåmuseet er fredet og sejlads er forbudt. Turen fortsætter tilbage ad Salten Å og via Gudenåen til Gudensø. Hold til højre ved Gudenåens udløb i Gudensøen, herefter er der ca. 300 m til en sandstrand, hvor bådene kan slæbes på land. En sti fører til Øm Klosterruin med museum og urtegård. Den sidste del af turen til Ry går gennem Ry Mølle Sø.
I Ry er der en opstemning. Her skal bådene bæres over den trafikerede amtsvej. Kano- og faunapassage under amtsvejen, må faktisk kun benyttes af kanoer. Ry Roklub har dog som forsøgsordning fået lov til at anvende den nye passage for deres klubbåde. Andre henvises foreløbigt til at bære robådene over amtsvejen. Kort efter amtsvejen løber Rye Mølle Kanal ud i Lillesø, hvor Ry Roklub ligger på den nordlige bred.
Ry – Silkeborg (18 km):
Fra Ry sejles der gennem Birksø og via Alling Å (hvor der er teltplads på højre bred) til Julsø. Sejles der venstre om Julsø kommer man først  til en rasteplads i det sydøstlige hjørne af Julsø.  Her kan bådene trækkes på land (broerne er forbeholdt motorbåde) og man kan gå til Himmelbjerget. Alternativt kan man efter kort tids sejlads ligge til ved foden af Himmelbjerget på indersiden af træbroen (betonkajen er rutebådenes landingsplads) og herfra gå til Himmelbjerget.
Fra Himmelbjerget fortsætter turen over Julsø, Borre Sø og Brassø. Undervejs kan man være heldig at opleve Hjejlen, verdens ældste hjuldamper i rutefart. Turen forsætter ved at sejle øst om tangen, som deler Remstrup Å og Brassø og videre op ad Remstrup Å. Ca. 1 km op ad åen ligger Indelukkets Camping, hvorfra man kan vandre til ferskvandsmuseet, AQUA.  Alternativt kan man nå ferskvandsmuseet ved at gå i land vest for tangen, og fortsætte til fods herfra (kort tur).
Kort efter Indelukkets Camping ligger Silkeborg Kunstmuseum tæt ved åen. Museet råder over en stor samling af Asger Jorns Værker. Nærmere Silkeborg By kan man gå i land ved Silkeborg Vandrerhjem og besøge det nærliggende Silkeborg Museum (med den 2200 år gamle Tollundmand). Skal man gøre holdt ved Silkeborg Roklub, som ligger kort efter vandrerhjemmet, er gåafstanden til museet kortere fra roklubben.
Silkeborg – Randers (77 km):
Ved havnen i Silkeborg spærrer papirfabrikken for sejlads. Holder man til venstre (v. papirfabrikken) kommer man igennem Silkeborg Sluse (mindre gebyr). Herfra går turen mod Silkeborg Langsø og herfra videre ad Gudenåen.
Kort før Svostrup (11 km sejlafstand fra Silkeborg) passeres Sminge Sø. Det er forbudt at sejle på den østlige 2/3 af søen. Et par hundrede meter efter søen på åens højre bred ligger en mindre teltplads. Herfra er der stiforbindelse op i Gjern Bakker (m. storslået udsigt over Gudenådalen). Efter Svostrup passerer man Tvillum Kirke (højre åbred), som er sidste rest efter augustinerklosteret fra ca. 1250. Ca. 3 km før Kongensbro ligger Trust Camping.
Efter Kongensbro (22 km sejlafstand fra Silkeborg) når man Tange Sø, landets største kunstige sø (på bunden har der tidligere ligget flere gårde og husmandssteder). Til venstre for vejdæmningen midt i søen ligger Ans Sø Camping (30 km sejlafstand fra Silkeborg). Ved søens udløb i kanalen ligger Tangeværket, et vandkraftværk fra 1921 med en vandfaldhøjde på 8 – 10 m. Her er der overbæring. Ved Tangeværket er der mulighed for at opleve El-museet. Lige før Kanalen til Tangeværket finder man Tange Roklub ved at sejle (mod vest) mod Tange å (det er forbudt at sejle op ad  åen).
Efter Tangeværket sejler man forbi byerne, Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Fladbro som ligger i henholdsvis 39 km, 49 km, 56 km og 67 km’s sejlafstand fra Silkeborg.
3 km efter Bjerringbro ligger Kjællinghøj Teltplads. Længere oppe ad åen, ligger en rasteplads på åens højre side. Fra rastepladsen er der mulighed for en vandretur til Busbjerg (92 m over havniveau), et smukt naturområde med god udsigt. Overnatter man på Gudenådalens Camping, kort efter rastepladsen, kan man også vandre til Busbjerg herfra.
Efter Ulstrup kommer man til Åbro, hvor man skal holde til højre (der er anlagt gydebanke med store sten i venstre side). Ved Langå sejler man under landets første jernbetonbro, Amtmand Hoppes bro. Slutter turen i Fladbro skal man 1 km. op ad Nørreåen. På venstre side før broen (i Fladbro) er der landingsplads. Sidste overnatnings mulighed på turen er Fladbro Camping, som ligger 800 m fra åen. Herfra er der 10 km til Randers.",

"Farvandsregler*Gudenå-systemets
Sejlads er ikke tilladt på følgende strækninger:
Salten Å fra udspring til Ry Bro, Salten Langsø, Skærs Å, Knuds Å, Gjern Å, Alling Å (Hinge Å), Gjel Å, Borre Å, Tange Å, Granslev Å, Hadsten Lilleå, Hammer Mølle - Slårup Å.
Tørring - Mossø inkl. Bredvad, Vestbirk og Naldal Søer i perioden 1/1 til 15/6 – begge dage inkl.
Sejlads er ikke tilladt på følgende vandflader:
En 100 m. zone omkring Emborg Odde i Mossø. Andebugten i det nordøstlige hjørne af Guden Sø ud for fiskerhusvejen. Andebugten i Birksø. En 50 m. zone omkring Horskær Spids i Knud Sø.  Den inderste del af Rosvig. En 50 m. zone omkring Alø ud for Dymæs. En 50 m. zone omkring Bregnø vest for Møgelø. Bugten på nordsiden af Stigsballe Hoved. Skibsted - vigen i paradiset.
En 50 m. zone omkring øen (kaldet Kongsholm) mellem Kongsholm og Assinghoved i Brassø. Passage i sejldybet mellem øerne og nordbredden er dog tilladt. Østlige 2/3 af Sminge Sø."